Kan køb af en ejendom være en god investering?

Går du med overvejelser om at købe hus? Men er i tvivl om, hvorvidt det er en smart investering i øjeblikket? Der er mange ting, som man bør sætte sig ind i og overveje, inden man vælger at kaste sig ud i at købe ejendom. Læs med her, og bliv klogere på boligkøb og investeringer i det danske boligmarked.

Har du råd til at investere?

En af de væsentligste ting, som du bør overveje, inden du vælger at blive boligejer, det er hvorvidt du har råd. Når du søger om lån i din bank, så vil din rådgiver først og fremmest se på dit månedlige rådighedsbeløb. Dit rådighedsbeløb er det beløb, som du har tilbage på din konto, når alle dine faste udgifter er betalt.

Derudover så er der også en lille tommelfingerregel, som kan give dig et nogenlunde indblik i, hvor mange penge, du cirka har mulighed for at låne til enten en ejerlejlighed eller et hus. Du kan beregne det ved at gange din årsindkomst med 3,5 samt din opsparing, hvorefter du vil få det beløb, som du cirka vil kunne låne til et boligkøb.

Mange fordele som boligejer

Det siges, at en af vejene til nemt at kunne tjene millioner, det er ved at købe bolig og blive boligejer. Dette skyldes, at mange af de penge som du tjener ind som boligejer typisk ikke beskattes.

Derudover så har det at være boligejer også den fordel, at faste ejendomme næsten altid stiger i pris på langt sigt. Dette vil gøre, at du nemt kan afdrage på dit boliglån, hvilket altså på sigt vil betyde, at du kan få en stor friværdi.

Hvornår bør du investere i et hus?

Hvis man vil gøre sig en god investering ved boligkøb, så handler det som udgangspunkt om at købe billigt og sælge boligen igen dyrt. Boligpriserne afhænger i høj grad af samfundet generelle konjunkturer, så hvis man vil gøre sig en god investering, så handler det altså om at købe under lavkonjunkturerne og sælge igen under højkonjunkturerne.

Det er dermed en super god idé at følge med i investeringsbølgerne. Der findes massevis af gode hjemmesider på nettet, som gerne rådgiver og deler tips til investeringer.

Så hvis du har en god fast indtægt, har fundet drømmeboligen og ønsker at blive boligejer, så er det måske nu, du skal slå til. På trods af at det kan være en god idé at vente med at købe til samfundet er under lavkonjunktur, så kan det også være en dårlig idé at vente for længe. Jo tidligere du investerer i et hus, jo flere fordele vil du opnå på længere sigt.

Så ønsker du at gøre dig en god investering, så køb så tidligt du kan, således at du hurtigt kan komme til at afdrage på dit lån, da dette i længden vil blive det billigste for dig.

Med disse råd bør du være godt på vej til at være rustet til dit første køb af ejendom. Held og lykke.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *